Bodolf Hansen

Om BMH

Direktør Bodolf Hansen er uddannet tømrer og dimitterede i 1987 som bygningsingeniør fra Odense Teknikum, herefter 5 år i entreprenørbranchen bl.a med opførelse af Hotel Fanø Bad, 64 boliger i Svendborg, 24 boliger i Middelfart, fabrik for Danico i Nyborg.

I flere år, under opbygning af BMH Rådgivning, underviste Bodolf Hansen på Odense Teknikum i anlægsteknik, produktionsteknik, byggestyring og afgangsprojekter.

BMH Rådgivning blev stiftet 1. august 1992 i forbindelse med omfattende byfornyelsesplaner af den ældre boligmasse i Odense Kommune og omdannet til et ApS i år 2003.
Vi udføre løbende ingeniør -og arkitekt opgaver, bygherrerådgivning ved nybyggeri, syn -og skøn af tvister i byggesager, rådgivning om fugt -og indeklima-problemer og energirenovering af eksisterende bolig og erhverv. Siden 2000 har firmaet også udarbejdet tilstandsrapporter og energimærker i forbindelse med hushandler.

Som uvildig bygningssagkyndig og energikonsulent forsøger vi altid, at leverer grundige og letforståelige tilstandsrapporter og energimærker for alle kunder (se hvordan under “Tilstandsrapport og Energimærke”). Vores interesse og focus er kun, at passe godt på huset og energiforbruget uafhængi af særinteresser fra bl.a. sælger, køber og forsikrinsselskaber.
Vores markedsområde er alle kommuner på Fyn og i trekantområdet, for fast kunder arbejder vi over hele landet efter nærmere aftale.

Har De spørgsmål eller måske en opgave der skal løses, så ring på 40529927.